Om at finde balancen

 

Noget af det, som livet med viking giver os, er balance. Balance imellem den stressede hverdag fyldt med opgaver, ansvar og teknologi og så det rolige, naturlige og meget afstressende liv som vi har når vi drager på togt. Så snart vi trækker i vores vikingetøj, så mærker vi roen sænke sig. Vi mærker historiens vingesus og vikingeblodet forstærker pulsens banken i kroppen. Her er der fuld fokus på samvær og håndværk på den oprindelige facon. Omhyggelighed og nørderi værdsættes. I vikingeverden er vi alle lige, eller faktisk er rollerne til tider byttet, for her er de traditionelle dyder i høj kurs og tidskrævende håndværk, uden nemme løsninger, bliver anerkendt. I vikingemiljøet finder mange af os ro til at fordybe os i ting som giver os glæde, om det så er håndværk, madlavning eller kamptræning. Men fælles for dem alle er at der i den verden er plads til at give sig hen.

Som familie oplever vi tid til at være sammen, på kryds og tværs af interne relationer. Vi mærker hvordan snakken kommer i fokus og værdsættes og prioriteres. Noget som vi godt kan glemme lidt i den hektiske hverdag. Derfor giver det os en rigtig fin modpol til det daglige liv og skaber balance for os..

Stigandi tager form

img_6607

img_6783

Under mit ophold i Island broderede jeg på Vatnsdæla tapetet. Tapetet er et lokalt projekt, som direktøren for Textilsetur Islands; Johanna Palmadottir, ejer og administrerer. Tapetet beskriver en lokal vikingesaga om vikingernes begyndelse i Island.

Man kan som gæst komme ind og se tapetet og de mange illustrationer der skal broderes. Illustrationer er lavet i samarbejde med, en islandsk kunstner og underviser på et kunstakademi i Reykjavik. Hun har, sammen med sine studerende tegnet de 46 meter tegninger der beskriver sagaen. Som gæst kan man mod betaling blive instrueret i de sting der broderes med og efterfølgende få lov til at brodere på tapetet. Alle der broderer bliver registreret med navn og alder, så der efterfølgende dokumenteres hvem der har sat sine fingeraftryk på det iøjnefaldende broderi.

Da jeg ankom til Textilseturs, valgte jeg et motiv som jeg ville arbejde på i de 3 uger jeg skulle være der. Jeg havde håbet at jeg ville blive færdig med det, men tiden fløj afsted og der var så meget andet der også skulle opleves, end kun at sidde ved tapetet. Herunder kan du se et før og efter billede af vikingeskibet Stigandi, som jeg arbejdede på.

img_6600img_7472

Følelsesknuden i Island

IMG_6774

Jeg har en konstant knude af sorg, smerte og usikkerhed i min krop. En knude som jeg har lært at leve med og som langsomt har overtaget en del af min identitet. En knude som konstant vokser i omfang og følelser, mens den langsomt prøver at overtage mit sind. Den sender strømninger af magtesløshed, uro og modløshed ud i mit system og det er en kamp at holde den nogenlunde stangen.

Men jeg kan mærke at Island er godt for min knude, tiden og stemningen heroppe varmer og trøster min knude og giver mig ro og håb. Det islandske folk har en indstilling til livet som vi i Danmark kan lære meget af. Heroppe lever de efter og med stor respekt for naturen. De følger naturens luner og arbejder med dem, i stedet for at prøve at tæmme dem. De hører til i et land med så voldsom en natur at man ikke kan undgå at blive påvirket af den. På Island er der et naturfænomen rundt om hvert et hjørne og som turist i landet rejser man rundt, med nærmest konstant kuldegys og gåsehud, over alle de smukke scenarier der udfolder sig omkring en. Som indfødt, er man vokset op midt i den overvældende natur, og man lærer fra barnsben at leve i pagt med naturen og følge dens rytme. I sommerperioden udnytter islændinge de mange lyse timer og mange sover kun få timer i døgnet. I vinterperioden derimod, pakker man sig sammen, hviler og foretager hovedsageligt hjemlige sysler.

Det er svært at planlægge sin tid heroppe, for vejret kan være meget omskifteligt, netop derfor er islændingene meget impulsive og overbærende. De er vant til at planer må ændres og aftaler rykkes, og det kan virke nærmest grænseoverskridende for os udlændinge, der kommer fra et meget mere struktureret og regelfast samfund, hvor naturen, for mange, ikke bliver anset som værende en indflydelsesrig del af vores hverdag. I Danmark bestemmer vi over naturen.

Men hvor har min knude godt af Island. Heroppe kan man hele. Tempoet er mere roligt og forventningerne ikke så høje; man når det man kan nå og bliver det ikke i dag så bliver det måske i morgen. Og nærmest ligegyldigt hvor man træder hen, så bliver man mødt at den vilde rå natur. Den natur som har givet folket lov til at bo der, på betingelse af at de ikke prøver at tæmme og kontrollere den. Heroppe bliver naturens gang en medspiller og en makker, og det kan mærkes i kroppen og i knuden.

Island har lært mig hvor vigtigt samspillet med naturen er for menneskekroppen, hjertet og ikke mindst knuden..

IMG_6849

 

Plantefarvningens guru Gudrun

 

Under mit ophold her i Island, har jeg besøgt plantefarveren Gudrun Bjarnadottir, der har indrettet værksted og butik i sin garage lige udenfor byen Hvanneyri. Gudrun er uddannet Botaniker, men begyndte for nogle år siden at studere plantefarvning og hun er nu øens førende plantefarver. Hun har sit hus fyldt med uld, som hun selv spinder til garn og derefter farver i de mest fortryllende farvebade. Hun benytter alle de gamle teknikker, men dog med et moderne tvist og med nogle nyere hjælpemidler. Hun benytter udelukkende planter fra den islandske natur og gerne dem med historisk belæg, hvilket Gudrun ved en masse om qua hendes baggrund indenfor botanik.

I Gudruns værksted er der åbent hele sommeren og bare under vores forholdsvis korte besøg, kom der både turister og indfødte forbi for at se hendes fine farveri, høre hende fortælle om plantefarveverden og købe hendes fantastiske garn.

Enhver plantefarvers drøm er at kunne indrette et værksted som Gudruns, hvor der er fyldt med alskens gryder, planter og garn. Og hvor der er en liflig duft af planter, som taler til naturelskeren i os.

http://www.west.is/en/inspiration/videos/file/gudrun-the-yarn-house

IMG_6669

IMG_6680

IMG_6677 IMG_6671 IMG_6670 IMG_6676

Dag 1; Rundvisning, indkøb og blåbærplukning

Sikke en dag! Mit hoved er fyldt med nye indtryk blandet med forventning, glæde og en spirende forelskelse i det her smukke land.

IMG_6596
Jeg startede dagen med en rundvisning på hele kvinnaskolinn hvor jeg bor. Her er både værksteder, museum, kontorer og ikke mindst the artist reidence hvor jeg bor. Jeg blev vist rundt af en medstuderende fra Håndarbejdets Fremme, Riisom, som er heroppe i sin lange praktik.
Under rundvisningen fik jeg også præsenteret min arbejdsplads for de næste tre uger; Vatnsdæla tapetet. Og hold nu op hvor er det imponerende, jeg glæder mig meget til at tilbringe mange timer ved det den kommende tid. (http://textilsetur.com/about/vatndaela-tapestry/)

Vatnsdæla tapetet som jeg skal brodere på
Vatnsdæla tapetet som jeg skal brodere på

IMG_6599
Efter rundvisningen fandt jeg vej til det lokale supermarked, hvor jeg fik handlet ind for den nette sum af 6464 islandske kroner!!!!….-det er dog kun omkring 350 danske;-)
Der røg naturligvis lidt islandsk uldgarn med i indkøbskurven. Man er vel tekstilnørd.

IMG_6588IMG_6597

 

Til aften blev jeg inviteret hjem til min søde praktikvært, Johanna, og hendes famile, for at spise og plukke blåbær. Johanna er en af islands førende fåreavlere og har omkring 7500 hektar jord, så der blev plukket en masse lækre bær.

IMG_6621IMG_6612
Og nu er hovedet fyldt og tanken om en god nats søvn virker meget tilfredsstillende. I morgen står den på udflugt med en flok kunstnere, hvor vi bl.a. skal besøge øens førende plantefarver.

Der pakkes til togt

Hvordan pakker man lige til tre uger på Island!?

Kufferten er ved at være fuld, håndbagagen på plads og overblikket væk.. 

I morgen går turen mod det smukke kolde Island, hvor jeg skal tilbringe de næste tre uger på Textilsetur Iceland. Det er en observationspraktik igennem Håndarbejdets Fremme, som jeg har valgt at tage på Island. -Og jeg glæder mig!

Følg med i min videre færd

Hvorfor Niflheim!?

e7c91baa61_102659033_o2

Niflheim er en af nordisk mytologis ni verdner. Det er underverdenen; en tågeverden helt mod nord.

Det kan umiddelbart lyde meget dystert og mørkt at vælge netop Niflheim som titel til en hverdagsblog, men i min optik handler det om balancen mellem to verdner. Niflheim og Muspelheim, den sydlige ildregion, spiller op mod hinanden og det er netop i sfæren imellem de to verdner at livet opstår. Her lever nemlig urkoen Audhumle og urjætten Ymer, som skabte den verden vikingerne kendte.

Overført til min hverdag, så skaber interessen for vikingetid, og de ting det medfører, en balance i forhold til et travlt liv med ansvar, forventninger og teknologi..